Billedanalyse af: Ørnens ret

¨

Ørnens ret, Asger Jorn, 1951, 74,5 x 60, olie på masonit

Billedbeskrivelse

Der ses et dødningehoved, en mørk kat og en speciel ørn med tre munde.

Komposition

Ørnen er den dominerende figur i værket. Det er den største figur, og det der blikfanget rammer først. De tre munde, som ørnen har er gentagelser ligesom ørnens øjne.

Rumdannelse

Billedet bliver fladt, idet figurer gentages. Der er lidt skygge på dødningehovedet, som er rumskabende. Baggrunden er lysere end forgrunden, hvilket er et rumskabende element, mens det manglende perspektiv gør billedet fladt.

Lys og skygge

Der er ikke en direkte lyskilde, men der er noget naturligt lys, som skaber et spil mellem de mørke og lyse farver.

Dødningehovedet indeholder skygger. Der er en egenskygge i øjenkrogen, og slagskygge i ansigtet fra ørnen.

Farver

Farverne er mest mørke og kolde. Der er lidt orange, rødt og lilla som kontrast. Der er derfor en kold/varm kontrast. Der er også en lys/mørk kontrast mellem figuren og baggrunden.

Værket har brækkede farver. Der er en kvantitativkontrast i forhold til den røde farve i bunden.

De mørke farver symboliserer det dystre, aggressive og døden.

Bevægelse

Billedet er overvejende dynamisk, idet der er brugt dynamiske virkemidler.

Der er synlige penselstrøg, formerne er uregelmæssige og forvredne, grundformerne er trukket ud af facon.

Betydningsanalyse

Ørnen viser tænder, det kan være et udtryk for fornærmelse eller selvforsvar. Dette er kombineret med en dyster stemning, der skaber angst. Hvert ansigt har sit eget udtryk.

Valget af motiver og figurer passer til den skabte stemning.

Titlen fremhæver, at ørnen har magten i billedet, selvom den har modstridende og forvirrede følelser.

Socialanalyse

Værket er malet i tidperioden, hvor den kolde krig fandt sted, og verden var grå.

Frygten for endnu en stor krig ses tydligt i billedet, hvor ørnens tre ansigter viser følelser, man havde under denne tid.

Ansigterne symboliserer vrede, angst og den magtesløshed, der følger med angsten for en ny krig.

På denne tid var Asger Jorn selv magtesløs, fordi han var ramt af sygdom. Han kunne derfor bare følge med uden at have indflydelse på verdenssituationen. 

Spontant abstrakt maleri

Dette spontant abstrakte maleri lavede vi to og to, hvor den ene startede med at tegne en skitse op med lukkede øjne. Derefter kiggede vi på det, og udvalgte forskellige figurer, som vi så i tegningen. Vi valgte at fokusere meget på de varme farver som rød, orange og gul. Til disse farver valgte vi også at bruge nogle kontraster, så der til den røde kom noget grønt, som er kontrasten til rød og blå, som er kontrasten til orange. Vi valgte ikke at tegne så meget op, da det meste bare skulle komme til os, for at det også blev så spontant som muligt. Vores mening med billedet var at lave et rigtig varmt billed, uden at det blev "perfekt," men det skulle komme til os mens vi malede.
Maleriet er også et dynamisk billed, da vi har mange runde former, og der er en masse liv i maleriet. Der er heller ikke så mange lige linjer, som gør billedet statisk.

Impressionistisk maleri

Jeg har lavet et impressionistisk maleri udfra den impressionistiske fotoøvelse, som vi lavede. Vi fik kun de primær far rød, blå, gul og så noget hvid også. Jeg har prøvet at ramme lyset og farverne så godt som muligt, så farvene passer nogenlunde til et af mine fotos. I maleriet har jeg også prøvet at skabe en kontrast mellem den røde og den grønne. Derfor har jeg også fokuseret på busken, hvor man skal kunne se lidt af det grønne i busken, for at der kommer samling på det. Jeg har også fokuseret på at bruge korte penselstrøg, da det også var noget de brugte meget i impressionismen.

Impressionistisk fotoøvelse

Jeg har taget fem forskellige billeder af det samme sted, men på fem forskellige tidspunkter af døgnet for at se, hvilken betydning lyset har på de forskellige fotos.

Dette foto er taget kl. 7:50. Her kan man se, at solen ikke er helt høj på himlen, men den er ved at stå op omme bag træerne.

Dette foto er taget kl. 9:00, og her kan man se at solen er stået mere op, men det er også lidt overskyet, så solen trænger ikke helt igennem. 

Dette foto er taget kl. 12:25, og her kan man se at det er en rigtig overskyet dag, hvor der er mange skyer, men solen skinner stadig lidt igennem. 

Fotoet her er tager kl. 14:25. Her kan man se at det lige har regnet, men at solen er kommet frem igennem skyerne og skinner ned mellem blomster i busken. Man kan også se at solen skinner ned i den lille vandpytte, som er på fliserne. 

Det sidste foto har jeg taget kl. 16:15. Her  er solen ved at gå lidt ned, men trænger stadig meget igennem mellem træerne. 

Monets maleri

Analyse af Monets maleri Høstakke

·       Hvilke farver er brugt?
Varme farver til højre og kolde farver til venstre. De varme farver trækker frem og de kolde trækker tilbage. Der er brugt mange brækkede/kvantitative farver.

·         Hvordan er der skabt lys og skygge? Hvilke farver har lyset og skyggerne i hans billede?
Solen kommer bagfra og derfor kommer skyggen foran i billedet. Der er en ekstern lyskilde. Slagskyggen er det blå foran høstakken og egenskygge er der f.eks. i toppen af høstakken.

·         Hvordan har han benyttet farverne til at skabe rum i billederne? Overvej i denne forbindelse, hvordan farverne i og bag ved høstakken virker på hinanden.
De kolde trækker tilbage og de varmefarver trækker sig frem i billedet. Da der både er varmefarver foran og bag høstakken trækker høstakken også frem i billedet.

·         Zoom ind på billedet: Hvad kendetegner Monets penselstrøg? Beskriv længde, former, mængde af maling.
Korte og tynde penselstrøg. Jeg tror han har brugt meget maling, da det ligger ovenpå hinanden og lidt i klatter. Det er kun strøg og ikke rigtig nogen form.

·         Hvilket (stemnings)indtryk får man af naturen i Monets høstak-billede?
Rolig og varm stemning 

Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73X92,7 cm, Museum of Fine Arts, Boston.

Tidslinje

Før 1600

Billeder fra tiden:

Begrædelsen, Giotto, 1305

Note:

Man malede landskabet som en baggrund, hvor den ikke var vigtig, der var i stedet et andet motiv som var vigtigere, nemlig det religiøse da kirken var den største køber af kunst.

1600 tallet (barok)

Billeder fra tiden:

Udsigt over Leiden fra Nordøst, Jan van Goyen, 1650

Note:

Landskabet kunne nu fremstilles som selve motivet i et billede. Det skete da det mere var borgerskabet som begyndte at købe kunst, og derfor behøvede det religiøse ikke være centralt.

Romantikken (1800-1870)

Billeder fra tiden:

Vandringsmanden over tågehavet, Casper David Friedich, 1818

Efterårslandskab, J. Th. Lundbye, 1846

Kunstnere:

-          Casper David Friedrich

-          J. Th. Lundbye

-          John Constable

-          J. M. W. Turner

Note:

Man forskønnede forskellige ting, blandt andet naturen og mennesket.

Der var en splittelse mellem det guddommelige og det menneskelige.

Idealisme: Der er noget større bag ved den jordiske virkelighed. Man gør ting til sin egen virkelighed.

Realismen (1840-1870)

Billeder fra tiden:

Udslidt, H.A. Brendekeldes, 1889

Note:

Man ville nu vise den barske sandhed, efter romantikken. Det afbilleder det realistiske.

Impressionisme (1870-1890)

Billeder fra tiden:

The Japanese Footbridge, Claude Monet, 1899

Note:

Billederne blev malet on location for at få det lys som var på det tidspunkt Målet var at få et øjebliksbillede for at give et indtryk.

Post-impressionisme (1880-1905)

Billeder i tiden:

Mont Sainte-Victoire, 1895 - Poul Cezanna

Note:

Der begyndte at blive nye forskellige stilarter, f.eks. kubisme lavet af Paul Cezanne. Billederne var mere ordnede og struktureret. 

Landskabsmaleri

Dette maleri hedder Bøgeskov i maj. Det er meget tydeligt landskabsmaleri, da naturen er meget i fokus, og det er med til at gøre maleriet meget idyllisk og skabe en stemning i maleriet.

Judith hugger hovedet af Holofernes (Judith beheading Holerfernes)

Billedanalyse 

Judith hugger hovedet af Holofernes (Judith beheading Holerfernes), 1598-99, Caravaggio (Barok)

Præsentation:
Judith hugger hovedet af Holofernes (Judith beheading Holerfernes), 1598-99, Caravaggio (Barok)

Billedbeskrivelse:
Billedet forestiller Judith som hugger hovedet af Holofernes. Yderst står en gammel dame, som holder et klæde. I baggrunden er der et stort rødt klæde. Imens Holofernes bliver dræbt ligger han i sin seng.

Komposition:

-          Billedet er dynamisk. Det kan bl.a. ses på den måde de står og ligger på, da de laver forskellige diagonaler, og det røde klæde i baggrunden er krøllet og derfor også skaber noget dynamik.

-          Kniven og blodet fra Holofernes, samt Judith står i de gyldne snit. Dette skaber opmærksomhed på de to personer.

-          Billedet er åbent. Der kunne sagtens ske noget uden for billedet, og længere ude i baggrunden.

Rum:

-          Billedet er 3D.

-          Der skabes en forgrund med hans hoved, og hendes arme befinder sig i mellemgrunden og det røde tæppe er i baggrunden.

-          Der bliver skabt rum af overlapning.

-          Der er mørkt i baggrunden og lyst i forgrunden. Dette skaber dybde og rum.

-          Figurerne i forgrunden er tydelige, men baggrunden virker rodet og utydeligt, og dette gør, at man kan se, at der er en dybde i billedet idet de ikke ligger på niveau med hinanden.

-          Billedet virker lidt fladt i og med der ikke er et perspektiv.

-          Hendes arme, hans hoved, hans nederste arm er diagonale.

-          Hans arme laver trekanter

-          Hans mund er oval, det er dynamisk

Lys og skygge:

-          Der er både egenskygge og slagskygge.

o   Kvindens ansigt, hals, nakke og skuldre, samt mange steder på manden. (egenskygge)

o   Fra kvindens arm ned på hende selv (slagskygge)

-          Ekstern lyskilde

-          Clair obscure (spotlys agtig) Det er iscenesat på handlingen, det vigtige i billedet.

Farver:

-          Der er ingen rene farver, og derfor ingen kvalitative kontraster.

-          Farverne er brækket.

-          Den røde farve fletter sig sammen med det sorte, det passer godt med at det er blod, et drab osv.

-          Lys/mørk kontrast

-          Ingen komplimenttær kontrast

-          Varm (blod)/kold(kvinden) kontrast

-          Kvinden er hvid (hun var uskyldig) men så bliver hun lidt mørk (hun laver et mord)

-          Kvantitativ kontrast (meget mørk, lyst i midten)

Betydningsanalyse:

-          Billedet passer GODT sammen med titlen.

-          Holofernes var en general, der havde erobret og smadret Judiths by. Holofernes begærede Judith og inviterede hende ind i sit telt, hvor hun drak ham fuld og huggede hovedet af ham.

Det passer godt sammen med, hvad der sker, man får en bedre betydning af hvad rummet består af. Det røde er altså teltet.

-         Temaer: Krig, mord, hævn, vrede

Socialanalyse:

I perioden, hvor billedet er malet, blev der brugt meget clair obscure, som også kommer frem i billedet. Hvis man kigger på andre billeder af kunstneren er han kendt for at bruge clair obscure på de fleste af hans billeder.

Dette billed, som Caravaggio også har lavet, viser at han også her brugte clair obscure. 

Billedet hedder St. Jerome writing og malet i 1606.

Farvekontraster

Komplementærkontrast

 

Vi har i dette billed fokuseret på en komplementærkontrast. De komplementærekontraster er de modstående farver i farvecirklen. De komplementærfarver er også farver, som fremhæver hinanden. De komplementærefarver er: 

Rød/grøn 

Gul/violet 

Blå/orange

Kold/varm kontrast

Her har vi lavet et billed, hvor vi har brugt en kold/varm kontrast. Vi har startet med en meget kold blå farve og gået mere og mere over til de varme farver, og slutter med de aller varmeste farver, som er rød og orange.

Lys/mørk kontrast

Ved dette billed har vi fokuseret på lys/mørk kontrast, så derfor har vi valgt en mørklilla, som skaber en stor kontrast til den meget lysegule.

Kvalitet

Ved dette kvalitete billede har har vi fokuseret på de meget rene farver.

Kvantitet

Ved dette kvantitete billede har vi fokuseret på at bruge mange farver, som er bladnet op eller mange brækkede farver, som det også hedder.

Seksklang

Vi har her lavet et billed med farverne grøn, gul, orange, rød, lilla og blå fra en seksklang. Der findes f.eks. også en toklang, en treklang og en fireklang.

Clair obscur øvelse

Clair obscur handler om kontrasterne mellem lys og skygge.
Jeg har lavet en tegning af en kande, hvor jeg har fokuseret på at tegne lyset. Der var helt mørkt i lokalet så kanden kun var oplyst af nogle stearinlys, som er en den eksternelyskilde.
Der dannes slagskygge på bordet, som kanden står på, og der dannes egenskygge på kandens top ved åbningen.

Lys og skygge

Jeg har i dag forsøgt at tegne en papirkugle, hvor jeg fokuserede på dens lys og skygger. Jeg satte min papirkugle i vindueskarmen, hvor der var mest lys. Jeg tegnede den og der, hvor der er skygger, brugte jeg min finger til at tvære det lidt ud for at få en mere tåget effekt.
Papirkuglen danner både egenskygge og slagskygge. Egenskygge kan man se der, hvor den danner skygger inde på "sig selv" i selve papirkuglen. Slagskyggen er der, hvor hele papirkuglen laver en skygge på bordet.

Perspektivtegning

Jeg har tegnet et centralperspektiv over en af gangene på skolen. Det er et centralperspektiv, da mit forsvindingspunkt er lige midt i billedet. Jeg sad på gulvet lige i midten af gangen, så derfor er min horisont linje også længere nede i forhold til, hvis jeg stod op. Jeg startede med at tegne horisontlinjen, derefter endevæggen, så mit forsvindingspunkt, og da jeg sad i midten af gangen var mit forsvindingspunkt også i midten af endevæggen. Derefter laver orthogonalerne, som skaber gulv, væge og loft. Derefter tegnede jeg døre og billeder.
Jeg har tegnet med øjemål, hvad jeg har kunnet se, og ikke hvad jeg ved, for at tegningen bliver så oprigtig som muligt.
Hvis det var et linearperspektiv, så ville mit forsvindingspunkt være et andet sted end midten.

Repoussoir

 

Vi har i dette foto brugt repoussoir effekten. Det gør vi for at vise en afstand mellem to figurer. Vi har i vores billed fået planten i forgrunden, som skaber repoussoir effekten, da det får os i baggrunden til at blive skubbet lidt bagud. Det ser ud til at bladene på billedet har somme størrelse som vores ansigter, men i virkeligheden er der jo stor forskel på bladene og vores ansigter.

Collage - ro og dynamik

                                                          Ro

Denne collage er statisk, og jeg kalder det ro. Collagen er statisk, da hele billedet består af horisontale og vertikale linjer. Der er heller ingen skæve linjer eller diagonaler i billedet, så det er det, som giver roen i billedet, da der heller ingen skæve figurer er.

Dynamik 

Denne collage har jeg lavet udfra det dynamiske, hvor jeg har valgt, at lave en masse diagonaler og forskellige former og figurer. Det er det, som skaber et lidt mere kaotisk udtryk, og der er ikke nogle helt rette linjer i billedet, men det hele står lidt mere skævt og diagonalt. Da trekanterne også står skævt og på hovedet skaber det også mere dynamik, end hvis de stod helt lige.

Statisk og dynamisk

Dette billed er et helt statiskbilled, da der ikke er nogen bevægelse i billedet.
Linjerne i billedet er både horisontal og vertikale, derfor skaber det ro i forhold til, hvis vi stod skævt eller hoppede på billedet.

Dette billed er et dynamisk billed, da alle fødderne peger hver sin vej, og der er forskellige diagonale linjer, som skaber noget liv og bevægelse.
I billedet er der også en oval cirkel, som udtrykker, at der er bevægelse i billedet.

Billedformalier

Hans Kjær (født 1943) 
Skytshelgen for hjem og rejse 
1998 
92*35*13 cm 
Mixed media