Billedanalyse af: Ørnens ret

¨

Ørnens ret, Asger Jorn, 1951, 74,5 x 60, olie på masonit

Billedbeskrivelse

Der ses et dødningehoved, en mørk kat og en speciel ørn med tre munde.

Komposition

Ørnen er den dominerende figur i værket. Det er den største figur, og det der blikfanget rammer først. De tre munde, som ørnen har er gentagelser ligesom ørnens øjne.

Rumdannelse

Billedet bliver fladt, idet figurer gentages. Der er lidt skygge på dødningehovedet, som er rumskabende. Baggrunden er lysere end forgrunden, hvilket er et rumskabende element, mens det manglende perspektiv gør billedet fladt.

Lys og skygge

Der er ikke en direkte lyskilde, men der er noget naturligt lys, som skaber et spil mellem de mørke og lyse farver.

Dødningehovedet indeholder skygger. Der er en egenskygge i øjenkrogen, og slagskygge i ansigtet fra ørnen.

Farver

Farverne er mest mørke og kolde. Der er lidt orange, rødt og lilla som kontrast. Der er derfor en kold/varm kontrast. Der er også en lys/mørk kontrast mellem figuren og baggrunden.

Værket har brækkede farver. Der er en kvantitativkontrast i forhold til den røde farve i bunden.

De mørke farver symboliserer det dystre, aggressive og døden.

Bevægelse

Billedet er overvejende dynamisk, idet der er brugt dynamiske virkemidler.

Der er synlige penselstrøg, formerne er uregelmæssige og forvredne, grundformerne er trukket ud af facon.

Betydningsanalyse

Ørnen viser tænder, det kan være et udtryk for fornærmelse eller selvforsvar. Dette er kombineret med en dyster stemning, der skaber angst. Hvert ansigt har sit eget udtryk.

Valget af motiver og figurer passer til den skabte stemning.

Titlen fremhæver, at ørnen har magten i billedet, selvom den har modstridende og forvirrede følelser.

Socialanalyse

Værket er malet i tidperioden, hvor den kolde krig fandt sted, og verden var grå.

Frygten for endnu en stor krig ses tydligt i billedet, hvor ørnens tre ansigter viser følelser, man havde under denne tid.

Ansigterne symboliserer vrede, angst og den magtesløshed, der følger med angsten for en ny krig.

På denne tid var Asger Jorn selv magtesløs, fordi han var ramt af sygdom. Han kunne derfor bare følge med uden at have indflydelse på verdenssituationen. 

Spontant abstrakt maleri

Dette spontant abstrakte maleri lavede vi to og to, hvor den ene startede med at tegne en skitse op med lukkede øjne. Derefter kiggede vi på det, og udvalgte forskellige figurer, som vi så i tegningen. Vi valgte at fokusere meget på de varme farver som rød, orange og gul. Til disse farver valgte vi også at bruge nogle kontraster, så der til den røde kom noget grønt, som er kontrasten til rød og blå, som er kontrasten til orange. Vi valgte ikke at tegne så meget op, da det meste bare skulle komme til os, for at det også blev så spontant som muligt. Vores mening med billedet var at lave et rigtig varmt billed, uden at det blev "perfekt," men det skulle komme til os mens vi malede.
Maleriet er også et dynamisk billed, da vi har mange runde former, og der er en masse liv i maleriet. Der er heller ikke så mange lige linjer, som gør billedet statisk.

Impressionistisk maleri

Jeg har lavet et impressionistisk maleri udfra den impressionistiske fotoøvelse, som vi lavede. Vi fik kun de primær far rød, blå, gul og så noget hvid også. Jeg har prøvet at ramme lyset og farverne så godt som muligt, så farvene passer nogenlunde til et af mine fotos. I maleriet har jeg også prøvet at skabe en kontrast mellem den røde og den grønne. Derfor har jeg også fokuseret på busken, hvor man skal kunne se lidt af det grønne i busken, for at der kommer samling på det. Jeg har også fokuseret på at bruge korte penselstrøg, da det også var noget de brugte meget i impressionismen.

Impressionistisk fotoøvelse

Jeg har taget fem forskellige billeder af det samme sted, men på fem forskellige tidspunkter af døgnet for at se, hvilken betydning lyset har på de forskellige fotos.

Dette foto er taget kl. 7:50. Her kan man se, at solen ikke er helt høj på himlen, men den er ved at stå op omme bag træerne.

Dette foto er taget kl. 9:00, og her kan man se at solen er stået mere op, men det er også lidt overskyet, så solen trænger ikke helt igennem. 

Dette foto er taget kl. 12:25, og her kan man se at det er en rigtig overskyet dag, hvor der er mange skyer, men solen skinner stadig lidt igennem. 

Fotoet her er tager kl. 14:25. Her kan man se at det lige har regnet, men at solen er kommet frem igennem skyerne og skinner ned mellem blomster i busken. Man kan også se at solen skinner ned i den lille vandpytte, som er på fliserne. 

Det sidste foto har jeg taget kl. 16:15. Her  er solen ved at gå lidt ned, men trænger stadig meget igennem mellem træerne. 

Monets maleri

Analyse af Monets maleri Høstakke

·       Hvilke farver er brugt?
Varme farver til højre og kolde farver til venstre. De varme farver trækker frem og de kolde trækker tilbage. Der er brugt mange brækkede/kvantitative farver.

·         Hvordan er der skabt lys og skygge? Hvilke farver har lyset og skyggerne i hans billede?
Solen kommer bagfra og derfor kommer skyggen foran i billedet. Der er en ekstern lyskilde. Slagskyggen er det blå foran høstakken og egenskygge er der f.eks. i toppen af høstakken.

·         Hvordan har han benyttet farverne til at skabe rum i billederne? Overvej i denne forbindelse, hvordan farverne i og bag ved høstakken virker på hinanden.
De kolde trækker tilbage og de varmefarver trækker sig frem i billedet. Da der både er varmefarver foran og bag høstakken trækker høstakken også frem i billedet.

·         Zoom ind på billedet: Hvad kendetegner Monets penselstrøg? Beskriv længde, former, mængde af maling.
Korte og tynde penselstrøg. Jeg tror han har brugt meget maling, da det ligger ovenpå hinanden og lidt i klatter. Det er kun strøg og ikke rigtig nogen form.

·         Hvilket (stemnings)indtryk får man af naturen i Monets høstak-billede?
Rolig og varm stemning 

Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73X92,7 cm, Museum of Fine Arts, Boston.

Tidslinje

Før 1600

Billeder fra tiden:

Begrædelsen, Giotto, 1305

Note:

Man malede landskabet som en baggrund, hvor den ikke var vigtig, der var i stedet et andet motiv som var vigtigere, nemlig det religiøse da kirken var den største køber af kunst.

1600 tallet (barok)

Billeder fra tiden:

Udsigt over Leiden fra Nordøst, Jan van Goyen, 1650

Note:

Landskabet kunne nu fremstilles som selve motivet i et billede. Det skete da det mere var borgerskabet som begyndte at købe kunst, og derfor behøvede det religiøse ikke være centralt.

Romantikken (1800-1870)

Billeder fra tiden:

Vandringsmanden over tågehavet, Casper David Friedich, 1818

Efterårslandskab, J. Th. Lundbye, 1846

Kunstnere:

-          Casper David Friedrich

-          J. Th. Lundbye

-          John Constable

-          J. M. W. Turner

Note:

Man forskønnede forskellige ting, blandt andet naturen og mennesket.

Der var en splittelse mellem det guddommelige og det menneskelige.

Idealisme: Der er noget større bag ved den jordiske virkelighed. Man gør ting til sin egen virkelighed.

Realismen (1840-1870)

Billeder fra tiden:

Udslidt, H.A. Brendekeldes, 1889

Note:

Man ville nu vise den barske sandhed, efter romantikken. Det afbilleder det realistiske.

Impressionisme (1870-1890)

Billeder fra tiden:

The Japanese Footbridge, Claude Monet, 1899

Note:

Billederne blev malet on location for at få det lys som var på det tidspunkt Målet var at få et øjebliksbillede for at give et indtryk.

Post-impressionisme (1880-1905)

Billeder i tiden:

Mont Sainte-Victoire, 1895 - Poul Cezanna

Note:

Der begyndte at blive nye forskellige stilarter, f.eks. kubisme lavet af Paul Cezanne. Billederne var mere ordnede og struktureret. 

Landskabsmaleri

Dette maleri hedder Bøgeskov i maj. Det er meget tydeligt landskabsmaleri, da naturen er meget i fokus, og det er med til at gøre maleriet meget idyllisk og skabe en stemning i maleriet.